Når du skal søge om kørekort skal du udfylde en lægeattest. Testen som består af 2 dele (Del A og Del B) kan du finde online på Borger.dk.
Som patient skal du kun udfylde Del A. Når du har udfyldt Del A, vil attesten automatisk blive sendt videre til din læge.
Herefter skal du booke en tid ved din læge til kørekortattest. Her vil Del B blive udfyldt.
For at udfylde attesten online, skal du have MitId.
Klik på linket herunder for at komme ind til kørekortattesten.
Kørekort attest
Har du ikke MitId (eller er fritaget), skal du booke en tid til kørekortattest. Her bedes du møde til konsultationen i god tid inden det aftalte tidspunkt, da du selv skal udfylde forsiden af blanketten, inden du bliver kaldt ind til lægen. Du kan dog også selv printe attesten og udfylde Del A inden din konsultation – denne finder du under det ovensåtende link.
Pris: 550,00 kr.
Vi tager IKKE imod kontanter.
Det er muligt at betale med Dankort eller mobilepay.
OBS. Hvis du bruger briller, er det vigtigt at medbringer styrken på disse. Dette kan være en kvittering eller anden dokumentation der tydeligt viser styrken.